Det skal være let at bevæge sig op ad trapperne i Nedergade 35
Det skal være let at bevæge sig op ad trapperne i Nedergade 35. Let at gå på arbejde. Let at bestille en opgave. Let at blive bevæget af resultatet. Det skal være let.

Derfor har vi fundet en passende simpel metode. Vi arbejder hårdt. Vi tror på vores hænder. På det vi kan. Sammen og hver for sig. På de tekster vi kan skrive. De idéer vi kan få. Den grafik vi kan skabe. Vi betragter vores arbejde som et håndværk og ikke et kunstværk.
Derfor har det heller ikke været svært at finde frem til de mennesker, som vi skulle ansætte – fra vi startede i 1997 og til i dag – de fagligt dygtigste i branchen. Fra produktionsfolk til projektledere. Lige nu er vi omkring atten.

Cosmographic er født af detailhandlen, opvokset med BTB og modnet med stat og organisationer. I dag påtager vi os opgaver fra tilbudsaviser over in-store-kampagner til motivationsprogrammer for medarbejdere. Vi ændrer samtaler og flytter markedsandele. Og vi gør det på tværs af medier.
Det skal være let at træde indenfor hos Cosmographic. Derfor har vi også højt til loftet og ejer 100 % os selv.



Cosmographic søger ny piccolo. Læs mere her.